Centinex - World Declension

World Declension

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Melodisk Death Metal
Spilletid:38:45
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Centinex er med deres seneste skiver gået hen og blevet et ganske godt bekendskab på den svenske death metal scene. "Decadence - Prophecies Of Cosmic Chaos" fra sidste år viste, at Centinex sagtens kan være med blandt de store navne på den svenske scene og det må man sige, at de holder fast i på det nye og 8. udspil "World Declension", der i sit udtryk virker lidt mere brutal end forgængeren. Man kan absolut ikke sige, at Centinex byder på de helt store nyskabelser, men det er udført så habilt og afbalanceret, at originalitet ikke spiller den helt store rolle i det her tilfælde. Stilen er stadig den gode gamle blanding af death metal og thrash, som man kender det og har hørt så mange gange før. Lyden er god, så jeg ser ingen grund til ikke, at tjekke Centinex ud med det samme. Centinex er gået fra Candellight Records til det lille label Cold, der går ind under Regain Records' lune vinger. Om det betyder, at endnu flere får øjene op for Centinex kan man jo bare håbe på... De har ihvertfald de bedste anbefalinger herfra!