Bloodbound byder op til dans med en gang klassisk heavy tilsat powermetal. Bloodbound er et klassisk heavyband fra Sverige. Du ved, den slags heavy metal som startede tilbage i 80’erne, hvor der er masser er riffs, en til tider puddelrockagtig, teenage skrigende vokal, masser af episke kompositioner, og referencer til både fantasygenren, men også lovprisninger af den musikgenre vi alle elsker, metallen. In The Name of Metal er femte album fra bandet, og byder på elve numre og et eventuelt bonustrack, hvis du skulle få fat i denne udgave af albummet. Udover at have dybe rødder i den klassiske heavy, bruger Bloodbound også masser af elementer fra powermetallen. Der er et konstant skift mellem den mere klassiske heavy lyd ala Iron Maiden, og så en mere moderne powermetal lyd som Stratovarius og Edguy leverer den. Vokalen på In The Name of Metal henter som sagt sin inspiration fra den klassiske 80’er heavy, så den veksler mellem at være clean og så de højere toner meget lig Bruce Dickinson og vokalen fra Luca Turilli. Derudover bliver der fyret en masser lækre guitar melodier og riffs af, som det høre sig til. Nummeret "Metalheads Unite" er et godt eksempel på dette, hvor der desuden er tilsat et kor. Trommerne er af en mere afdæmpet karakter, som giver en god dybde uden på nogen måde at stjæle billedet. Da In The Name of Metal første gang kom ud af højtalerne var min første tanke, "Åh nej. Endnu en af de skiver, hvor bandet er fanget i 80’ern." Det har da også taget et par gennemlytninger eller tre før, at jeg begyndte at synes om skiven, men efterhånden som jeg har hørt den flere gange, er jeg faktisk begyndt at holde lidt af den. Den bliver aldrig min yndlingsskive, men jeg synes der er mange gode elementer og numre, som "In The Name of Metal", "Metalheads Unite" og "I’m Evil" der er ganske gode, og som gør skiven værd at høre. I forhold til den foregående skive Unholy Cross har Bloodbound skåret ned på powermetal elementerne på In The Name of Metal, hvilket jeg egentlig er ganske godt tilfreds med. Der er mere gang i In The Name of Metal, og levetiden på denne skive er væsentlig øget i forhold til Unhole Cross. Derudover har bandet formået at udvikle deres musik, så den skiller sig en annelse ud fra mængden. Er du til klassisk heavy og powermetal er Bllodbound et sikkert tjek værd. Der er masser af energi på In The Name of Metal, og man keder sig bestemt ikke de 45 min. albummet varer. Trackliste: 01. In The Name Of Metal 02. When Demons Collide 03. Bonebreaker 04. Metalheads Unite 05. Son Of Babylon 06. Mr. Darkness 07. I’m Evil 08. Monstermind 09. King Of Fallen Grace 10. Black Devil 11. Bounded By Blood 12. Book Of The Dead (2012 version)
Her er bandets hyldelst til metallen In The Name of Metal:
