Black Sabbath - 13

13

Udkom

Type:Album
Genre:Doom metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Black Sabbaths godkendte comeback

Da jeg sagde ja til at anmelde Black Sabbaths 13 , var det mest på grund af bandnavnet. Det er jo Black Sabbath! Dem der startede det hele, dem der er årsag til vores læseres fælles interesse og grunden til at en side som heavymetal.dk overhovedet eksisterer. Selv har jeg en greatest-hits cd, så jeg kender mest af alt til de helt store hits, såsom "Paranoid" og "War Pigs". Da jeg så fik fat i 13, blev jeg overrasket, og fik lyst til at rode lidt i deres gamle materiale.

13 kan nok bedst beskrives som en øjenåbner for os knap så gamle metalheads. Musikken har den perfekte blanding af nyt og klassisk, samt et fantastisk guitarspil, der sender alle andre guitarister på hovedet tilbage i musikskole. Det hører man allerede på "End Of The Beginning", som starter stille. Den stille start er set før, blandt andet på "War Pigs". Begge er lige godt udført, og ret lange. Så går det lige pludselig hurtigere, med en catchy og solid melodi. Til sidst eksploderer sangen i Tony Iommis guitarspil og slutter derefter. "God Is Dead?" kan beskrives på næsten samme måde, udover at den stille del er mere spændende. Et andet nummer der er værd at nævne er "Zeitgeist". Det skiller sig ud ved at være stille og atmosfærisk, og alligevel passe fint ind med resten af albummet. "Damaged Soul" er en mellemting mellem "Zeitgeist" og "End Of The Beginning", og passer alligevel ind. Black Sabbath kommer hele vejen rundt.

Det er noget af det Black Sabbath gør bedst på 13. De kommer hele vejen rundt. Fra langsomt til hurtigt, fra gammelt til nyt. Der går også noget igen: Ozzys stemme, Tonys fantastiske guitarspil og Geezers bas. Som de fleste sikkert ved er det ikke den originale trommeslager Bill Ward der spiller trommer. Det er Brad Wilk, og det er nok ham der står for mest af det nye touch i musikken. På trods af at det ikke er det helt samme band oser 13 stadig af et vanvittig høje niveau på alle fronter, og er sammensat så man ikke keder sig. Man kan ikke mærke at medlemmerne er over 70 på andet end erfaringen. Black Sabbath fans bliver i hvert fald ikke skuffet, og er man ikke fan, er pengene alligevel givet godt ud.

Hvis du køber bonusudgaven får du tre bonusnumre. Det er "Methademic", "Peace Of Mind" og “Pariah". “Methademic" er I den hurtige afdeling, mens de to andre er mere a la “Loner". Hvis du er Black Sabbath fan så er numrene de ekstra penge værd.

God Is Dead? er albummets single og et godt valg efter min mening.

Tilføj kommentar