DETEKTOREN
Backdawn - I Shall Burn Your Empire

I Shall Burn Your Empire

Udkom

Type:Album
Genrer:Thrash metal, Groove
Antal numre:12

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Un! Deux! Trois! Attaque!

Frankrig og heavy metal har aldrig haft det bedste forhold til hinanden. Det officielle Frankrig bryder sig ikke om det, det er beskidt, det larmer og det passer bare slet ikke til café au lait og en skive baguette med brie, hvilket er en skam, for Frankrig er rasende gode til heavy metal. Typisk fransk metal tænker ude af boksen, er enormt kreativt og ofte et eventyr igennem velovervejede musisk-universer. Backdawn kombinerer på deres nyeste output, I shall Burn your Empire, thrash, groove og traditionel death til en fornem, og tung, stuvning med mange, delikate, smagsnuancer, der dog stadig efterlader en med lige præcis nok appetit, til dessert, især et nummer som ”Of Sand and Blood” leverer 100% den ægte vare, og er lige til en Michelin-stjerne.

Never Backdawn: No surrender!

”I shall Burn your Empire” er en utrolig stærk skive, der læner sig op af en række af de senere udgivelser fra de helt store metal mestre, fx Testament og Death Angel, hvilket er imponerende taget i betragtning af at det er bandets andet album. Der er masser af punch, power og identitet i hvert af de 12 numre, og albummet indeholder nærmest alle tricks i bogen: pinch harmonics, dobbelt soloer, growl, clean vocals osv, og det fungerer alt sammen. Lydbilledet bliver ikke på noget tidspunkt rodet, ej heller sidder man og bliver forvirret over alle de mange indtryk, det er en alt-i-alt smuk symfoni af død og ødelæggelse.

Men hvad så nu?

Jeg er ikke i besiddelse af hverken krystalkugle eller tarotkort, så hvad fremtiden bringer for Backdawn, er ikke til at sige, de er stadigvæk forholdsvist ukendte, og fra et land der ikke just er det første man tænker på, når man tænker heavy metal, men hvis bandet kan opretholde dette niveau af kreativitet og ildhu, så er det på vej mod store ting, de kunne godt nærme sig Gojira status – bare lige for at sammenligne dem med det ypperste indenfor fransk metal lige pt. Vejen til succes og stjernedom er lang, sej og hård.

Tracklist

  1. You Raised Me To Fall
  2. I Shall Burn Your Empire
  3. Of Sand And Blood
  4. The Path To Glory
  5. Call For War
  6. I Saw Him Drowning
  7. Fallen Brother
  8. This Is My Will
  9. Condamned To Suffer
  10. Surrounded By Fire
  11. Kill Yourself
  12. Revelations

Tilføj kommentar