DETEKTOREN
Arkadia - Tailwind

Tailwind

Udkom

Type:Demo
Genrer:Black metal, Melodisk Metal
Antal numre:2

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Finske Arkadia har en del udgivelser på samvittigheden, som udelukkende er demoer og EPer. Deres seneste udspil er demoen Tailwind fra 2011.

Demoen indeholder to numre, der begge nok bedst kan beskrives som melodisk heavy metal med en overhængende inspiration fra Iron Maiden og Iced Earth. Iced Earth-inspirationen afspejles i nogle ret Jon Shafferske riffs, og fra Iron Maiden har Arkadia deres brug af melodiske leadguitarer. Det skal nævnes, at Arkadia ikke er et rip-off band på nogen måde, og jeg synes, at deres stil faktisk er ganske original.

Melodi er nøgleordet hos Arkadia, og selv i de hårdeste stykker er der et melodiøst aspekt - typisk i form af vokalmelodierne, men de overnævnte melodiske leadguitarer bærer også en meget stor del af det melodiøse. Derudover gøres der brug af keyboards til yderligere at støtte op om det melodiøse, og så er vokalmelodierne i omkvædende store og episke på næsten power metal-agtig vis.

Selve vokalen er ret særegen og er nok noget, man skal vænne sig til, og specielt de første strofer i "Tailwind" lyder nærmest som om, der bliver sunget lidt falsk. Produktionen er okay, men langt fra noget, der høres hos professionelle bands med pladeselskaber i ryggen (og, da dette er et demo, så kan man heller ikke forvente andet).

I det store hele viser Tailwind, at Arkadia er et band med masser af potentiale. der har forstand på at skrive medrivende melodisk metal. Der er ganske vist nogle detaljer, der skal finpudses, men det ville bestemt ikke være til skade - tværtimod - hvis de blev signet af et hard rock/metal-orienteret label.

Tracklist: 1. Tailwind 2. Parenthesis of Life

Tilføj kommentar