DETEKTOREN
Amberian Dawn - River Of Tuoni

River Of Tuoni

· Udkom

Type:Album
Genrer:Symfonisk metal, Power metal
Spilletid:36:02
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Dette er første udspil fra Finske Amberian Dawn med titlen "River of Tuoni". Her er tale om melodisk, dramatisk og ikke mindst utroligt kraftfuldt metal med sopranen Heidi Parviainen (ex-Iconofear) som sangerinden. Har man lyst til at svinge garnet og gå amok, så er Amberian Dawn IKKE den skive man sætter på. Den er god, men ikke i den hårde ende af metal genren.

Amberian Dawn, hvis man sammenligner dem med andre bands, ligger tæt op af Epica. Heidi Parviainens klang minder rigtig meget om Simone Simons (Epica), dog dybere, hvilket passer glimrende til Amberian Dawn.

Musikken er stemningsfyldt, men jeg må desværre sige, at jeg til tider mangler en mandlig sanger. Det ville give Amberian Dawn et ekstra skub i den rigtige retning da jeg lidt føler at Heidi P kan få det hele til at virke en smule ensformigt. Hun synger rigtig flot, men på den samme måde igennem hele skiven, hvilket giver følelsen af at man mangler lidt forandring i numrene desværre.

Overordnet set, så er det et rigtig godt debut album og de er uden tvivl den rigtige vej. Er man til musik som Epica og Nightwish, så bør man ikke gå udenom Amberian Dawn.

Tilføj kommentar