Østrigsk black metal, der ikke rigtig slår igennem

Udmærket rå black metal plade, uden de store overraskelser

Alastor er et østrigsk black metal band, der har eksisteret siden 1996, og som med Waldmark har tre egentlige albums bag sig. Stilmæssigt er vi ovre i noget, der kunne minde om Satyricon fra tiden omkring The Shadowthrone (1994) med et Woods of Desolation-agtigt storladent touch over sig.

Bandet har en dejlig old-school feeling, som appellerer til mig som dyrker af den tidlige norske black metal, ikke mindst når det kommer til guitarlyd og vokal. På udmærket vis formår Alastor at inkorporere elementer fra den nyere bølge af mere atmosfæriske og eksperimenterende bands som Winterfylleth, Wolves in the Throne Room osv. Jeg hører også elementer fra den østeuropæiske tilgang til black metal. Det skal ikke forstås sådan, at det bliver en rodet omgang, tværtimod hænger det faktisk fornuftigt sammen for bandet, som på én gang lyder dejlig råt, men samtidig meget atmosfærisk og stemningsfuldt.

Drukner lidt i mængden af gode albums

Der bliver udgivet meget god black metal for øjeblikket, og det, der kan trække Alastor en smule ned, er, at der ikke er noget, der som sådan skiller dem ud fra mængden. Waldmark byder på rigtig fornuftig black metal, uden at der rigtig sidder noget afgørende fast i hukommelsen, efter pladen er hørt til ende. Til gengæld er det en fornøjelse at lægge ører til, så længe skiven er på anlægget. Man kunne godt ønske sig, at bandet havde udviklet deres egen stil en smule mere, fremfor at lyde som et opkog af deres forbilleder. Det ville gøre bandet betydelig mere interessant.

Jeg kan bestemt anbefale black metal-interesserede, at tjekke Alastor ud, jeg har nydt pladen og kommer bestemt til at give den flere spins i fremtiden. Jeg svinger i mellem 6 og 7 på karakterskalaen, men lander på en 6’er pga. den lidt for traditionelle og anonyme om end udmærkede præstation på Waldmark.