Vægtløs interview
Vægtløs bandbillede
Kan musik blive for følsomt? Hvordan er "Aftryk" blevet modtaget? Hvorfor er det vigtigt at få sat ord på livets svære følelser? Alt dette og meget mere kommer vi omkring i dette dybdegående interview med aalborgensiske Vægtløs.
Vi sætter stor pris på, at I har taget jer tid til at snakke med os. Vil I præsentere jer selv for vores læsere – jeres rolle i bandet, og hvad Vægtløs er for en størrelse?
Troels: Jeg hedder Troels, og jeg synger og skriver teksterne i vores band. Vi har eksisteret som liveband i snart to år, og vi har udgivet en 7”, Kakofoni og en 12”, Aftryk. Vi kommer fra Aalborg, og vi sætter stor ære i at være fra Aalborg, og vi gør, hvad vi kan for at skabe og opretholde et fedt musikmiljø i vores by.
Tobias Aske: Jeg hedder Tobias, eller Aske. Op til dig. Jeg spiller trommer og råber hist og her på pladen. Troels har fuldstændigt ret, men udover det så er Vægtløs også et band, der handler om at fejre alt det smukke i livet. Heriblandt fællesskab og den lokale scene, men også alle andre fede typer i diverse fede scener.
Jeppe: Jeg hedder Jeppe og spiller bas. Derudover er det Frederik og jeg, der har skrevet den største del af musikken og stået for kompositionerne. Jeg ved ikke, om det kan høres, men en meget stor del af musikken er skrevet på baggrund af hindbærsnitter og kaffe. For mig handler Vægtløs om at lave noget musik, der giver mening, og noget der kan røre noget dybere end bare at være god musik. Det er nok primært et projekt for os selv, og at det skulle komme ud til så mange mennesker og blive modtaget på den måde, havde jeg helt sikkert ikke forventet.
Troels: Derudover består vores band også af Frederik, der spiller guitar og laver store riffs. Han havde ikke mulighed for at være med i interviewet, men han siger hej. Han er sød.
Billede af Vægtløs og Omsorg fra Norge turné 2024
Det er cirka to måneder siden, ”Aftryk” udkom. Albummet er blevet taget godt imod af pressen – også hos os. Hvad var jeres egne forventninger i forhold til modtagelsen? Og hvordan har I det nu ovenpå det hele?
Troels: Vi laver musikken for os selv, fordi vi godt kan lide det, og fordi vi har brug for musikken, og det at udtrykke os; kreativt og lyrisk. Da vi sendte pladen ud til nogle pladeselskaber for at spørge, om de ville være med til at udgive den med os, bød 46 forskellige pladeselskaber fra hele verden sig til. Allerede der følte vi, at der var et eller andet på vej, som vi ikke havde regnet med. Da vi offentliggjorde pladen for offentligheden, væltede det ind med forudbestillinger af vores LP. Igen fra hele verden. Og da anmeldelserne begyndte at komme, blev vi oprigtige konfuse, fordi vi slet ikke havde regnet med den positive respons, vi fik. Og det føltes, som om det fortsatte i det uendelige. Det har helt ærligt været meget meget overvældende, og det er svært for fire ydmyge nordjyder at modtage så megen ros. Vi er dog ekstremt glade og taknemmelige for hver eneste person, som har givet pladen en chance, lyttet med og dykket ned i vores univers.
Tobias Aske: Pladen er også en sjov størrelse, da sangene har udviklet sig en anelse live, efter de blev indspillet. Som Troels sagde, så er musikken for os selv, og derfor påvirkes den også af, hvad end vi føler i øjeblikket, den spilles. Derfor frygtede jeg måske også lidt, at der kunne være nogen, der måske havde regnet med noget andet. Om de havde det, skal jeg ikke kunne sige, men responsen har i hvert fald været langt over, hvad vi forventede.
Jeppe: Jeg er meget enig i, at modtagelsen har været fuldstændig overvældende og svær at kapere, som de nordjyder vi er. Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg nok forventet noget kritik af vores miskmask af genrer, fordi vores musik og udtryk har udviklet sig meget gennem processen: fra at skrive noget black, til det endelige resultat. Vi synes jo, det har været en ret naturlig udvikling, og musikken er blevet meget mere ægte og sammenhængende, og det er jo bare dejligt, at andre er enige. Derudover havde jeg måske også forventet nogle bemærkninger til produktionen, da vi selv har optaget det i vores øver. Kæmpe skud ud til Jacob Bredahl for at få det bedste ud af vores optagelser!
”Aftryk” er et meget personligt album. Undertegnede skrev, at ”… vi får nærmest et indblik i Troels Højgaard Sørensens personlige dagbog, som belyses gennem poetiske ord og skrig”. Hvad gjorde, at I valgte, at lyrikken skulle blive så personlig og komme så tæt på?
Troels: Det har været en ganske grænseoverskridende proces for mig. Vi har en rigtig fed dialog i vores band, som er meget ærlig og åben, så da vi startede bandet, snakkede vi om, hvad teksterne skulle handle om. Vi blev ret hurtigt enige om, at det skulle være noget, der betød noget. I samme periode, som vi startede op, oplevede jeg desværre, at mange af mine familiemedlemmer og bekendte gik bort, samt en af mine bedste venner blev diagnosticeret med terminal kræft. Derfor besluttede jeg mig for at skrive teksterne som en hyldest til de personer. Hver sang er en hyldest til et specifikt menneske, jeg kender eller har kendt. En enkelt er skrevet med et negativt udgangspunkt, men da jeg skrev teksten til netop den sang, gik det op for mig, at jeg skulle prøve at forstå det her menneske, som ikke havde været der hele mit liv. At møde mennesket med forståelse og kærlighed. Det var meget terapeutisk for mig. Det fik faktisk også den sang til at lægge sig i forlængelse af budskabet af de andre sange, som er ubetinget kærlighed.
Billede af Rolf Meldgaard fra Fermaten 22
Rigtig meget af lyrikken omhandler døden og sorgen, der følger med den, men også taknemmeligheden for livet. En sang om en afdød far, hvor savnet tydeligvis er stort, og der var et klart ønske om, at han kunne have set sine børnebørn vokse op. En sang om en afdød faster, som svigtede hele familien og døde ensom. Hvorfor er døden og alle de følelser, der følger med, særligt vigtige emner for jer?
Troels: Vi bærer døden med os gennem livet. Nogen ser den allerede i barndommen, mens andre heldigvis først opdager den, når de er blevet voksne, men ligegyldigt hvad, så er den der altid. Kan man formå at italesætte den på en konstruktiv måde og formå at følge op på det, når det bliver nødvendigt, så tror jeg på, at man kan leve et stærkere liv uden alt for meget tanke på døden. Døden er et tabu i vores kultur, og vi er bange for at tale om den. I stedet glorificeres den eller bliver lavet til noget, der minder om en tegneserie, så vi kan grine ad døden. Det er farligt. Jeg har oplevet dødsfald, som for mig, har været tragiske og ulykkelige, men jeg har også mødt dødsfald, som ikke har gjort så ondt, men i stedet har fået mig til at blive eftertænksom. I begge situationer skal man ikke glorificere eller grine ad døden. Tværtimod skal man prøve at lære af den og prøve at blive den bedste udgave af dig selv, som du kan være.
Jeres musik rammer noget, der er hårdt og ufatteligt svært for mig at tale om. Det er emner, som er tabu i mange kredse. Hvad håber I på at opnå ved at italesætte disse emner i offentligheden?
Troels: Villy Sørensen sagde engang noget meget klogt, som jeg har prøvet at leve efter, og faktisk er hele grundtesen i tekstuniverset. Han sagde, at “der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det”. Da jeg første gang hørte det citat i min ven Christians podcast “Venner med kræft” blæste det mig fuldstændigt bagover, og det har siddet i mig lige siden. Lad os nu få brudt de der barrierer ned og få italesat de svære følelser. Lad os tage en snak om døden (og alt andet der gør ondt eller er svært). Det er pissesvært, men de seneste par år har jeg oplevet, at når jeg har gjort mig sårbar og åbnet op om et emne, så responderer folk godt på det, og oftest viser det sig, at de fleste har det på samme måde som en selv. Man er aldrig alene med noget. Det skal vi få lært i Danmark og blive bedre til at få talt om tingene. Det er ikke nemt, og det er først noget, jeg har lært de seneste par år. Jeg kommer fra et sted, hvor det ikke var den slags samtaler, man havde flest af.
Efter vores første koncert kom en fyr op til mig og begyndte at snakke med mig om en bekendt han kendte, som var gået bort. Det var meget overvældende for mig, men jeg prøvede at lytte. Det var en god samtale, og det virkede til, han gik derfra med en god oplevelse. Da det gentog sig til næste koncert, og stort set samtlige koncerter lige siden, var jeg forberedt på det. Når det sker, så lytter jeg, og vi har en samtale, som oftest er meget intens, åben og ærlig, og jeg føler, jeg har gjort en eller anden forskel for et andet menneske. Det er kæmpestort for mig. Det var aldrig intentionen, men jeg giver plads til det nu, og det er fedt, selvom det er af tragiske årsager, at folk kommer op til mig. Sammen kan vi hjælpe og løfte hinanden. Kan jeg gøre det for bare et menneske, er jeg glad. Kan jeg gøre det for flere, er det bare endnu bedre.
Tobias Aske: Som Troels siger, så handler det om at åbne op for et rum, hvor det er tilladt at være sårbar. Det har vi sgu alle brug for. Heldigvis er der en hel bølge af danske bands, der ligeledes arbejder med den tilgang. Puke Wolf, Demersal, Syl, Omsorg og mange flere kunne være værd at nævne.
Jeppe: Jeg ved ikke, om jeg vil sige, at vi prøver at opnå noget. Men målet er at lave musik, der giver mening på et personligt plan og vil noget mere over for lytteren end at fortælle gode historier om ild og satan… eller hvad der nu skrives om. Som Tobias siger, er der heldigvis mange fede bands, der har den tilgang, og det, synes jeg, er et kæmpe plus for scenen. Om det så er følelser, sårbarhed, rettigheder for minoriteter eller politiske budskaber. Så længe man har noget på hjerte, og det kan høres, giver det helt klart noget til musikken.
Billede af Rolf Meldgaard fra Fermaten 22
I forlængelse af det tidligere spørgsmål er jeg også nysgerrig efter, hvilke råd I vil give folk til at tackle død blandt nære og alle de følelser som sorg og frustration, der måske også følger?
Troels: Det er utroligt svært at give et entydigt svar på, fordi det er meget individuelt. Det kommer an på ens forhold til den afdøde. Men nu du spørger mig, så tror jeg svaret skal findes i livet. Sørg for at danne relationer og skabe minder. Fortæl fortællinger om de mennesker, du omgås. Din hukommelse kommer til at svigte dig, og tiden kan nemt udviske en masse ting, så det er vigtigt, at du har stærke historier og relationer med dine tætte relationer, når de mennesker forsvinder ud af dit liv. Sørg for at være der for dem, du kalder venner og familie og lad dine venner blive din familie. Det er ikke altid nemt, og du vil sikkert også blive svigtet, men dem, der står tilbage og deler værdifællesskab, historie og minder med dig, vil også være de folk, som kommer og hanker op i din kiste, når du en dag skal herfra. Det er så meget mere værd end flygtige relationer. Så jeg tror, du skal elske livet, og dem du elsker, så vil døden være lettere at tackle. Derudover er det vigtigt at huske på, at sorg er ok.
Troels fortsætter...
Doomscrolling har forvirret mange mennesker, og vi får kun negative inputs. Jeg tænkte, at det ville være heroisk at skrive noget, som kom fra et negativt sted (døden) og lade det blive noget positivt (kærligheden til de mennesker, jeg synger om). Jeg ønsker at inspirere håb, kærlighed, fred, forståelse og venskab i en tid, hvor det er svært. Det er vigtigt at forsøge på at at forblive positiv, forblive nysgerrig, generøs og modig. Prøve på at være den bedste udgave af dig selv. Hjælpe folk når de er nede! Verden er sådan et dejligt sted, hvis du giver den plads til at få den til at vokse inde i dig.
Jeppe: Vi er jo ikke eksperter, bare fordi vi sætter ord på det. Men personligt tænker jeg, det er vigtigt at huske, at sorg ikke er noget forkert, og noget man skal flygte fra. Det er nok i virkeligheden heller ikke noget, man kommer sig over, eller kommer igennem, men noget man har med sig resten af livet. Men sorgen er et udtryk for kærlighed, og det er den, man skal tage med sig gennem livet.
I Sort Søndag havde de en snak om, at musik kan blive for følsomt. Hvad er jeres personlige holdning til det, og hvad siger I til, hvis nogen ikke kan lide jeres musik alene på grund af tematikken?
Troels: Jeg synes ikke, at det kan blive for følsomt. Det skal bare gøres med ære, respekt og ærlighed. Gør man ikke det, så kan det nemt blive for patetisk, og det vil lynhurtigt kunne gennemskues. Og så stop med at bruge formularen “breakdown - tough guy vers - poppet omkvæds-hook - repeat”. Det er ikke følsomhed, det er bare lårt.
Når det så er sagt, så skal der være plads til alle følelser og stemninger. Jeg kan også godt lide alle mulige andre stemninger og typer af musik. Følelser når det giver mening. Fadølsrock når det giver mening. Smadder når det giver mening. Bob Dylan når det giver mening.
Tobias Aske: Musik kan ikke blive for følsomt, men det er heller ikke alt musik, der behøver være det. Hvis folk ikke kan lide musik, der reelt set handler om døden og ikke bare en eller anden tegneserieudgave af det, så tænker jeg, at de burde kigge lidt indad for egen skyld. Om de kan lide vores band eller ej er i grunden ligegyldigt. Det der er vigtigt er, at vi kan og tør forholde os til vores og andres følelser.
Jeppe: Som tidligere sagt, så synes jeg, musik kun bliver bedre af, at man har noget på hjerte, og det må godt være følsomt. Dermed ikke sagt, at der ikke er masser af fantastisk musik, der absolut ikke tager sig selv for seriøst og har en legesyg og humoristisk tilgang til musikken. Det er bare forskellige ting og nogle gange til forskellige mennesker, hvilket jo bare er fint. Så hvis man ikke kan lide vores musik pga. tematikken, så tænker jeg, der er noget andet musik til dem.
Billede af Rolf Meldgaard fra Fermaten 22
Er der momenter i lyrikken, som nogle gange rammer jer hårdt, når I står på scenen? Hvis ja, hvordan kommer I så igennem det og fuldfører showet?
Troels: Ja, bestemt. Ofte. Specielt sangen “Ingen kan forhindre…” da dens oprindelige kontekst blev radikalt ændret under skriveprocessen og gik fra et “bliv bedre”-kald til at blive til en sang om min svigerindes efterladte datter i stedet. Jeg SKAL fuldføre. Det er en del af processen, selvom det ofte er hårdt. Det tror jeg også folk, der har været til vores koncerter, kan se. Jeg skriver nogle gange sætlisten med navnene på de personer, som sangene handler om, og lægger foran mig, når vi spiller. Så går det ind og rammer mig. Jeg mærker ofte en vis samhørighed med publikum under vores koncerter, og det rammer mig. Jeg kan mærke på mange af de mennesker, som er til koncerterne, at de selv har mistet. Så kommer jeg tit til at tænke på de mennesker, som sangene handler om, og hvor stolte de ville være over at overvære vores koncerter.
Tobias Aske: Ikke rigtigt. Det der rammer mig, er nærmere, hvis der er folk i publikum, der bliver tydeligt berørt, eller når Troels ligner en, der er påvirket af det, men det er ikke rigtigt hårde følelser, der kommer op i mig, når jeg spiller live.
Jeres lydunivers er også ganske utraditionelt, da hardcore, black metal og shoegaze blandes sammen. Hvad fik jer til beslutte, at det var den rigtige valg for jer? Hvad gjorde, at det ikke skulle være ren black metal eller hardcore?
Tobias Aske: Da bandet startede, var fokus generelt på at lave noget lidt Deafheaven- og Oathbreaker-agtigt postblack. Der kan man jo allerede sige, at udgangspunktet ikke var helt traditionelt, men ret hurtigt fandt vi ud af, at vi generelt ikke var et black metalband, men bare et band der lånte fra genren. Teksterne lagde f or eksempel op til, at Troels skulle råbe og ikke forsøge at lyde forpint og trve, bare fordi det lyder fedt. En beslutning der tog lidt tid at finde frem til. Derudover tror jeg bare, at det lå naturligt i den måde, vi spiller og skriver på, at det endte med at trække på flere genrer, vi både før har spillet og lytter til.
Troels: Vi er formet af en masse ting, livserfaringer og musikgenrer. Vi besluttede ret tidligt, at vi ikke ville lade nogle ting begrænse os. Vi vil lave den musik, vi synes er fedt. Meget musik kan være fedt. Føles det godt, så er det sikkert også godt.
Jeppe: Det har nok i virkeligheden været en ret organisk udvikling. Udgangspunktet var blackmetal, før det egentlig blev til Vægtløs, men da vi begyndte at skrive musikken, var vi bare gået med det, vi syntes der var fedt og fandt inspiration mange forskellige steder. Der er ingen af os, der eksklusivt hører en bestemt genre, så derfor er det også naturligt, at der er mange ting, der har influeret os. Så var det bare heldigt, at det kom til at hænge nogenlunde sammen alligevel.
Billede af Rolf Meldgaard fra Fermaten 22
Jeg forestiller mig, at de dybt personlige tekster har givet nogle anderledes interaktioner med tilskuere/fans derude. Hvilke er de mest mindeværdige, I har oplevet indtil videre?
Troels: Efter stort set hver koncert kommer der folk op til mig og vil have en snak om en, de kender, som ikke er her mere. Det er meget rørende og smukt på samme tid. Der er mange “mindeværdige”, men jeg vil ikke fortælle dem her, da det hurtigt kan blive for privat, hvis jeg skal formidle andres historier. Jeg kan formidle mine egne.
Folk er meget velkommen til at tage en snak med mig inden eller efter koncerten. Jeg har vænnet mig til følelsen, og jeg prøver at gøre mig umage i mødet med folk, der kommer med deres historier. Det føler jeg, at jeg skylder dem. Oftest er de meget berørte, og det kræver mod at komme op til mig (eller andre for den sags skyld) og åbne sit hjerte. Det fortjener også, at jeg gør mig umage, lytter og forstår.
Første gang var det svært og en smule grænseoverskridende for mig, fordi jeg ikke vidste, det ville komme. Nu er jeg forberedt, og jeg vil gerne være der for folk. Også selvom jeg måske ikke kender dem.
Tobias Aske: Det er helt klart mest Troels, der får de personlige henvendelser og lange historier, men ja, til tider er folk meget berørte.
Når det kommer til koncerter, ny musik og specielle momenter, hvilke drømme har I så for bandet de næste fem år?
Troels: Vi er så småt i gang med at skrive næste plade. Den har lidt et andet lyrisk fokus, men døden er altid lidt med. Så mon ikke også den er det på næste plade? Vi laver og spiller musik, fordi vi ikke kan lade være.
Derudover spiller vi også nogle shows til efteråret. Ikke så mange fordi vores børn også gerne vil se os.
Tobias Aske: Der er masser af ideer på tegnebrættet, men der tænker jeg, de bliver, indtil de er tættere på at blive realiseret. Jeg kan dog sige, at næste plade nok bliver mere dynamisk end den første, men det er for tidligt at sige noget, der er konkret. Derudover vil vi gerne spille en masse fede steder. Alt mellem store festivaler og små punk squats.
Jeppe: Jeg tror ikke, der er nogen, der har store ambitioner om at blive det nye Volbeat eller komme til at leve af det. Vi spiller musik, fordi det er fedt og sjovt, og fordi det kan medføre nogle gode oplevelser. Det gør til gengæld også, at vi ikke føler os pressede til at gøre noget alene for “karrierens” skyld, og vi kan skrive den musik, vi selv synes er fed. Men hvis andre også gør det, og det medfører, at vi kan spille nogle fede steder, så tager vi da selvfølgelig det med.
Billede af Sebastian Dammark / Idoconcerts fra Lasher Fest 23
"Aftryk” handler i høj grad om de aftryk, vi mennesker planter hos hinanden i livet. Hvilket ”Aftryk” håber I, at Vægtløs vil plante i musikscenen?
Troels: Jeg håber, at når vi trækker os tilbage, så vil vi stadig være venner og have rygsækken fyldt med gode minder, og så håber jeg, vores venner, familier og børn vil kigge på os sige, at vi lavede noget positivt, som var baseret på kærlighed.
Tobias Aske: Alt det ovenstående. Derudover håber jeg, at vi sammen med en række fede bands; Demersal, Omsorg, Syl, Puke Wolf og flere sammen kan være med til at gøre det mere normalt at skrive om reelle følelser. Derudover håber jeg, at vi kan være med til at styrke den lokale “scene” og fællesskab i Aalborg.
Har I nogle afsluttende bemærkninger, som I gerne vil give til vores læsere?
Troels: 1000 tak for at have vist oprigtig interesse for vores band fra starten af. Det betyder utroligt meget for os.
Jeppe: Jeg vil igen bare sige, at den modtagelse, vores musik har fået har været fuldstændig overvældende, og vi er både dybt taknemmelige og ydmyge omkring det. Så et stort og dybfølt TAK til alle, der hører vores musik og kommer til vores koncerter!
