Vidste du at Voyager-1 satellitten har tilbragt 47 år i rummet, og stadig er operativ?
Når de fleste hører navnet P.O.D, vil de øjeblikkeligt tænke sig tilbage til 00’erne og på singlerne ”Alive”, ”Youth of the Nation” og ”Boom” fra 2001 albummet Satelitte. Selvom amerikanerne har udgivet seks albummer sidenhen, er Satelitte dog ikke blevet glemt. Skiven blev ikonisk for nu-metal genren, men var samtidig også banebrydende, da den indholdte adskillige reggae-elementer som man ikke forventede. Selvom ingen af de efterfølgende udgivelser solgte i nærheden af deres megahit Satelitte, havde både det eponyme album Payable on Death og Testify gode syng-med sange, og var med til at holde amerikanerne yderst aktuelle helt op til 2010. Det er dog en del år siden, at vi her på siden har været positiv opstemte overfor et P.O.D. album, og bandet sidste udgivelse Circles modtog også fortjent kun fire kranier i 2018. Med tre gæsteartister og seks år bag dem, var jeg dog spændt på, om gruppen havde brugt tiden effektivt – eller gjort den til skamme.
Veritas betyder sandhed – og den serverer vi
Veritas er et tydeligt eksempel på pre-releases da fire ud af de elleve sange længe har lagt tilgængelige på streamingtjenester. Albummet føles som elleve separate singler der er meget usammenhængende, og genremæssigt bevæger skiven sig også vidt omkring. Her er alt at finde lige fra rap til nu-metal til rock og core. Veritas er det første album uden Wuv Bernardo på trommer, men den turnerende trommeslager Alex Lopez slipper meget godt afsted med tjansen. Sonny Sandoval lyder også akkurat som han gjorde i 2001, og har nærmest ingen slitage på stemmen – hvilket er en imponerende bedrift efter tre årtiers turné.
Hvis vi kigger på de bedste singler fra Veritas, så er ”Afraid to Die” med gæsteartist Tatiana Shmayluk fra Jinjer, som i øvrigt er gift med trommeslager Alex Lopez et af de store højdepunkter. Sandovals skærende rap-vokal er utrolig tydelig i nummeret, og er en god kontrast til Tatianas hviskende vokal, som jeg ærligt indrømmer lyder både psykotisk og skræmmende på den fedeste måde muligt. Skæringen har også fælles-sang elementer som vi kender fra ”Youth of the Nation”, og er i sin essens klassisk P.O.D. Nummeret ”Breaking” mixer den klassisk nu-metal med moderne metalcore, og viser tydeligt, at amerikanerne godt kan følge med tiden, når de selv ønsker det uden at ofre deres identitet.
Beklageligvis lærer Veritas os også, at P.O.D. ikke er blevet bedre til at mestre pennens magi. Lyrikken er skræmmende banal på flere numre, og på skæringen ”I Got That” er den decideret tåkrummende ringe. Nummeret er desuden alt for ensformigt til, at det for alvor blive spændende. Nummeret ”This is my Life” med Cove Reber fra post-hardcore bandet Dead American, lyder desuden som soundtracket til en amerikansk fodboldkamp, og lige inden omkvædet kommer, råber bandet uharmonisk ”åååååååååååhhhhhhhhhh” – så mangler man bare en øl i hånden og den ene hånd i lommen! Produktionsmæssigt er der ikke en finger at sætte på albummet, og det er rart at høre, at bassen er sat i fokus og går tydeligt igennem. Det er trods alt et af kerne-elementerne i god nu-metal.
Tid til turné
P.O.D. har overlevet turbulente tider, dårlige albummer og corona – og har netop annonceret deres ”I Got That Tour 2024” via facebook. Veritas viser både hvad der gør P.O.D unikke, men desværre også deres begrænsninger – for lyrik og tema er i øst og vest. Heldigvis har Veritas flere gode numre som ”Afraid to Die” og ”Breaking”, som viser at den rappende nu-metal stadig kan fungere i 2024, selvom den for det meste lader coren svøbe om sig. Selvom Veritas kun høster 5 kranier, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at P.O.D forsætter som de plejer – med at overleve alle verdens strabadser.
