Non-NDH NDH-musik

Lyder ovenstående overskrift forvirrende? Hvis den gør, så er det helt forståeligt. NDH står for Neue Deutsche Härte og er en blanding af industrial, groove og traditionel heavy metal. Genren opstod i Tyskland i midten af 90’erne, og den blev cementeret til og med 00’erne. Bands som eksempelvis Rammstein, Megaherz og Oomph! har været pionerer for genren. Og så er der Gothminister.
Gothminister kommer fra Norge og har siden slutningen af 90’erne redet med på denne bølge af bands, som spiller hovedparten af deres koncerter i Tyskland (på nær selvfølgelig førnævnte Rammstein).

Ingen gotisk fornyelse

Gothministers nyeste udspil har som vanligt et tematisk udspring. Fortællingen omhandler 'the battle of the underworlds', som finder sted både før og efter den onde Kong Gothministers død på Pandemonium. I sin tid som kejser blev riget angrebet af en fjendtlig underverden. Under kampen mellem de to underverdener lærer vi noget, som sætter Kong Gothministers død i et nyt perspektiv.

Pandemonium II fungerer faktisk fint som lige netop det, en toer er. I samme gotiske, høje fantasy-stil som på Pandemonium leverer Gothminister på rigtig mange parametre. En sang som ”One Dark Happy Nation” har et muntert udtryk, som dens navn måske antyder, og det er elles ikke just den stemning, der præger goth-metal oftest. Både ”Battle of the Underworlds” og ”I am the Devil” er klassiske Gothminister-numre, Og hvis man tjekker bandets tidligere diskografi ud, vil man nemt kunne høre de vanlige sangopbygninger og fraseringer. Og her kommer vi så til den sort/hvid-malede elefant i rummet: gentagelsen.

Som så mange andre NDH-bands har Gothminister nogle gange svært ved at forny sig nok, til at numrene ikke blot kunne have været på samme skive som før. Man kan kalde det AC/DC-stilen, om man vil, for det er meget i den retning, Gothminister arbejder. Det er godt nok til en vis grad at få, hvad man forventer fra et band, men der må også gerne være mere end blot et enkelt nummer eller to, der er lidt nyt og friskt. Generelt måtte man gerne kunne mærke det lidt mere på hele denne skive, at der var sket noget siden sidst.

Gothminister deltog i det norske melodigrandprix i år og fik en flot fjerdeplads med sangen ”We Come Alive”, som også er her på skiven. Lige det nummer var nok også det rigtige at deltage med, da det har en lidt mere poppet natur end de andre og således skiller sig ud. Dog ikke så meget, at man ikke kan genkende Gothminister.

Quote the Raven: A little more

Gothminister falder lidt i fælden af at lyde for meget som sig selv. Uden at rykke sig for meget hverken den ene eller anden vej. Det er der i sig selv ikke noget galt med, men Bjørn Alexander Brem, som er hovedarkitekten bag Gothminister, og som har skrevet al musikken, har markedsført albummet som ”nye veje”. Og det gør det overhovedet ikke. Det bliver i sin boldgade, og det er der jo i princippet ikke noget galt med, hvis blot ikke vi var blevet lovet noget andet.

Det ville have været fedt at se endnu et genkendende nik til den store tyske fanbase, som Gothminister har, som de har gjort med numre som ”Ich will Alles” og ”Der fliegende Mann”, men det er også tilforladeligt at blive i andedammen. Bjørn Alexander Brem har skruet op for de gotiske elementer og minder mindre og mindre om for eksempel Unheilig, og det klæder individualiteten i en genre, der nemt bliver kønsløs. Pandemonium II er en fin afslutning på Pandemonium-delen, og nu håber denne anmelder blot, at Gothminister har flere temaer i ærmet, så vi kan få flere år endnu med det norske NDH-band.